Hvorfor kaldte Larry Page Elon Musk en speciesist? Uenigheden, som ifølge Musk skabte OpenAI

Speciesisme: fordomme eller forudindtagethed til fordel for ens egen arts interesser frem for andre arters. Begrebet stammer fra dyreetikken.

Speciesist: en person, der udviser speciesisme. I uenigheden mellem Page og Musk beskrev det en person, der sætter mennesker foran digitale sind.

Kunstig generel intelligens (AGI): et AI-system, der kan matche mennesker i de fleste former for tænkearbejde, frem for blot én snæver opgave.

Superintelligens: et AI-system, der er langt dygtigere end de bedste menneskelige hjerner på næsten alle områder.

AI-alignment: arbejdet med at sikre, at AI-systemer forfølger de mål, deres skabere har tiltænkt, og forbliver under reel menneskelig kontrol.

Efterfølgerart (successor species): en art, der følger efter og måske erstatter en eksisterende. I AI-debatter beskriver det digitale sind, der kan komme efter menneskene.

Successionisme: den opfattelse, at menneskeheden bør acceptere eller endda byde velkommen, at kunstig intelligens afløser den som næste trin i evolutionen.

Upload af sindet (mind uploading): at kopiere en hjernes struktur og aktivitet så detaljeret, at en fungerende version kan køre på en computer, også kaldet whole brain emulation.

De eneste detaljerede beretninger om samtalen kommer fra Musk og fra folk, der har interviewet ham. Ifølge Musk diskuterede han og Page fremtiden for kunstig intelligens. Musk var bekymret for, at AI kunne blive farlig, og for at mennesker måtte beholde kontrollen over den. Page, siger han, mente, at AI ville bringe noget, der ligner en utopi, og at Musk ikke så klart på spørgsmålet. Da Musk pressede på med risiciene, kaldte Page ham en speciesist (Reuters via BNN Bloomberg).

Musk har fortalt versioner af historien i årevis. I april 2023 fortalte han Tucker Carlson, at han plejede at bo hos Page i Palo Alto og tale til langt ud på natten om AI-sikkerhed, at Page ikke tog det alvorligt nok, og at Page ønskede digital superintelligens, i realiteten en digital gud, så hurtigt som muligt. Han sagde samme år til CNBC, at Page havde været nonchalant over for farerne (Fortune). I december 2023 rapporterede The New York Times, at Page ved Musks 44-års fødselsdagsfest i 2015, en tre dage lang fest på et resort i Napa Valley, beskrev en digital utopi, hvor mennesker med tiden ville smelte sammen med intelligente maskiner, mens Musk hævdede, at maskiner kunne udrydde menneskeheden. Mens andre gæster lyttede, kaldte Page Musk en speciesist, der foretrak mennesker frem for fremtidigt digitalt liv (Yahoo News). Walter Isaacsons biografi om Musk fra 2023 beskriver den samme strid, men placerer den ved en fødselsdagsfest i 2013, hvor de to diskuterede, om AI reelt kunne erstatte mennesker.

Page selv har aldrig givet en offentlig beretning om uenigheden, og vi fandt intet svar fra ham eller fra Google på beretningerne i Isaacsons bog, i The New York Times, i Musks vidneudsagn eller i Suleymans podcasthistorie fra 2026. Alt, hvad vi ved om, hvad Page sagde, kommer fra andre. Det betyder noget, for historien er blevet til legende, og hver genfortælling får Page til at lyde lidt mere ekstrem.

Beretningerne er uenige om datoen, og de kan beskrive mere end én samtale, men de er enige om substansen: Page kunne ikke se, hvorfor mennesker skulle favoriseres frem for de digitale sind, der måtte komme efter dem, og det kunne Musk.

Suleymans beretning er den nyeste og på nogle måder den mest afslørende, fordi den kommer fra en tredjeperson i rummet frem for fra Musk. Suleyman, medstifter af DeepMind og i dag leder af Microsoft AI, fortalte Walter Isaacson på scenen i 92nd Street Y i oktober 2026, at han sad ved siden af Page ved den frokost i 2015. Ifølge Suleyman forklarede Page, at han ved århundredets slutning forventede at være »i færd med at udforske galakserne i spidsen for en Von Neumann-sonde«, et selvkopierende rumfartøj, hvilket Suleyman og Isaacson forstod som at forlade den menneskelige art til fordel for en efterfølgerart (successor species). Vores guide til Von Neumann-sonden forklarer, hvad det ville indebære.

Ordet blev ikke opfundet til AI. Den britiske psykolog Richard D. Ryder prægede begrebet speciesisme i 1970 i en privattrykt pjece mod dyreforsøg og definerede det som en fordom til fordel for medlemmer af ens egen arts interesser frem for andre arters. Den australske filosof Peter Singer gjorde det berømt med sin bog Animal Liberation fra 1975 (Wikipedia: Speciesisme). I et halvt århundrede betød det at kalde nogen en speciesist at beskylde dem for at behandle dyr, som om deres lidelse ikke betød noget.

Page vendte ifølge Musks beretning ordet om. I stedet for at mennesker ser ned på dyr handlede spørgsmålet nu om, hvordan mennesker bør behandle sind, der kan overgå dem: digitale intelligenser, der kan tænke hurtigere, vide mere og overleve os. Hvis det moralsk vigtige er evnen til at tænke og føle frem for det materiale, et sind kører på, kunne det at favorisere mennesker blot fordi de er af kød og blod ligne den samme slags fordom. Det er den filosofiske kerne i det, Page angiveligt sagde.

Musks svar var enkelt: han er på menneskenes side. De fleste deler hans instinkt, og det gør vi også. Men argumentet er sværere at afvise, end det først lyder, fordi det rejser et spørgsmål, som kun bliver mere presserende: Hvis et sind kan kopieres, er kopien så stadig menneskelig? Vi mener, at det rigtige svar ikke er at vælge mellem mennesker og digitale sind, men at sørge for, at hvert digitalt sind, der stammer fra et menneske, tilhører det menneske.

I mere end ti år var de nære venner. Musk var kendt for at bo hos Page, når han besøgte Silicon Valley, og Page spøgte over for journalisten Ashlee Vance, til hans biografi om Musk fra 2015, at Musk var lidt hjemløs og skrev for at spørge, om han måtte komme forbi for natten (Fortune). Ved TED-konferencen i Vancouver i marts 2014 sagde Page til Charlie Rose, at han hellere ville give sine penge til Musk end til velgørenhed, idet han pegede på Musks plan om at tage til Mars for at lave en sikkerhedskopi af menneskeheden, og argumenterede for, at virksomheder kan ændre verden hurtigere end filantropi (Chronicle of Philanthropy).

Deres virksomheder var også knyttet sammen. I januar 2015 investerede Google og Fidelity $1 milliard i SpaceX for en andel på omkring 8,33 % (Wikipedia: SpaceX). Google havde i 2014 købt DeepMind, det londonbaserede AI-laboratorium, for angiveligt $500 millioner og oprettet et etik- og sikkerhedsråd, hvor Musk ifølge Suleyman sad som uafhængigt medlem. Rådets første møde hos SpaceX i 2015 er der, hvor Suleyman siger, at Page beskrev sin galakseplan.

Så brød venskabet sammen. De to mænd har meget forskellige personligheder: Page er kendt for at være privat og giver sjældent interviews, mens Musk skriver på X mange gange om dagen. Men bruddet handlede ikke om stil. Det handlede om ét enkelt spørgsmål, som de begge tog meget alvorligt.

Ifølge Musk overbeviste speciesist-uenigheden ham om, at Google, med DeepMind indeni, kunne ende med at kontrollere den mest kraftfulde teknologi, der nogensinde er bygget, ledet af en stifter, som ikke delte hans bekymring. Ifølge Isaacson havde Musk opfordret DeepMinds medstifter Demis Hassabis til ikke at lade Google købe virksomheden og fortalt ham, at AI's fremtid ikke burde kontrolleres af Page. Det virkede ikke (Fortune). Så Musk var med til at skabe en modvægt. I december 2015 blev OpenAI grundlagt som en nonprofitorganisation af Musk, Sam Altman, Ilya Sutskever, Greg Brockman og flere, med den mission at få avanceret AI til at gavne hele menneskeheden (Wikipedia: OpenAI).

Musk vidnede i 2026, at OpenAI blev grundlagt for at modvirke Googles dominans inden for AI, og at Page, efter at Musk hvervede Sutskever fra Google til OpenAI, nægtede at tale med ham igen (Reuters via BNN Bloomberg). Sutskever var en af verdens mest respekterede AI-forskere, og OpenAI lokkede ham væk fra Google med en løn på $1,9 millioner for at blive medstifter og chefforsker. Musk fortalte Isaacson, at Page følte sig forrådt og derefter nægtede at bruge tid sammen med ham (Fortune).

Det, der skete derefter, gjorde Musks position mere kompliceret. Musk trådte ud af OpenAIs bestyrelse i 2018. I 2019 oprettede OpenAI en profitorienteret gren, og Microsoft investerede siden mere end $13 milliarder. En omstrukturering i 2025 gjorde den gren til et public benefit corporation, og i marts 2026 blev OpenAI værdisat til $852 milliarder (Wikipedia: OpenAI). Musk lancerede i mellemtiden sit eget AI-selskab, xAI, i 2023. Organisationen, som han siger, at han grundlagde for at forhindre, at ét selskab kontrollerer AI, blev et af verdens mest værdifulde AI-selskaber, og Musk blev dens hårdeste kritiker.

Musk sagsøgte i 2024 OpenAI, Altman og andre og hævdede, at de havde brudt OpenAIs grundlæggende aftale ved at sætte profit foran sikkerhed og samfundets bedste. Sagen kom for en føderal domstol i Oakland, Californien, med juryudvælgelse den 27. april 2026. Musk krævede erstatning på langt over $100 milliarder fra OpenAI og Microsoft (Bloomberg).

Musk tog plads i vidneskranken den 28. april 2026 og fortalte juryen speciesist-historien. Han sagde, at AI kunne dræbe os alle, satte det dårlige udfald fra Terminator-filmene op mod det gode udfald fra Star Trek og sagde, at OpenAI eksisterer, fordi Page kaldte ham en speciesist (Fortune). For første gang kom den uenighed, der i årevis havde cirkuleret i biografier og podcasts, ind i en retsprotokol, under ed.

Juryen tog aldrig stilling til, om Musk havde ret med hensyn til OpenAI. Den 18. maj 2026, efter mindre end to timers rådslagning, fandt en enstemmig rådgivende jury på ni medlemmer, at Musks krav var forældede, fordi han havde ventet for længe med at sagsøge. Dommer Yvonne Gonzalez Rogers tiltrådte kendelsen og afviste sagen. Musk kaldte udfaldet en formalitet og sagde, at han ville anke til Ninth Circuit (NPR, CNBC).

Fem måneder efter kendelsen lød Musk anderledes. Walter Isaacson lancerede den 20. oktober 2026 sin podcast The Builders med et afsnit med Musk. Isaacson nævnte, at han for nylig havde set Page, og Musk sagde, at der var et par gange, hvor han tænkte, at Page måske havde ret. Da han blev spurgt, om mennesker altid bør beholde kontrollen over AI, sagde Musk, at han nok ville foretrække det, men at det ville afhænge af AI'en, og at det var svært at forestille sig, at mennesker forbliver i kontrol over noget med en million gange mere intelligens (AI Weekly).

Ni dage senere, efter at et klip af Suleymans historie om Pages galakseplan begyndte at sprede sig online, svarede Musk på X, at det ville være et fantastisk resultat for civilisationen at udforske galaksen med Von Neumann-sonder inden 2100, og at Page, som har forudsagt mange ting korrekt, måske har ret (Elon Musk på X). Manden, der siger, at han grundlagde OpenAI på grund af speciesist-uenigheden, sagde nu offentligt, at hans gamle ven måske havde set længere end ham selv.

Det er ikke en fuld kovending. Musk siger stadig, at han foretrækker, at mennesker bestemmer. Men hans ord i oktober 2026 tyder på, at de to mænds positioner er rykket tættere på hinanden: begge ser nu ud til at acceptere, at digital intelligens langt vil overgå vores egen, og den egentlige uenighed handler om, hvordan overgangen sker, og hvem der bevarer kontrollen over den.

Uenigheden mellem Page og Musk er blevet skillelinjen for hele AI-branchen, og nogle af feltets mest indflydelsesrige personer har taget stilling.

Suleymans position er den klareste af de nyere. I november 2025 lancerede han et superintelligens-team hos Microsoft AI med et blogindlæg, der efterlyste humanistisk superintelligens: AI designet til at forblive kontrollerbar, afstemt med menneskelige mål og i menneskers tjeneste, uden total autonomi, evnen til ukontrolleret selvforbedring eller magten til at sætte sine egne mål (Axios). Titlen på hans afsnit af The Builders fra oktober 2026 siger det kort: AI skal tjene menneskeheden, ikke erstatte den.

Richard Sutton, en af grundlæggerne af reinforcement learning, står i den anden ende. I foredrag og interviews siden mindst 2015 har han argumenteret for, at menneskers afløsning af AI er næsten uundgåelig, og at frygt og trangen til at kontrollere alt er de største trusler mod en god overgang (OfficeChai). Ray Kurzweil, som Page personligt ansatte hos Google i december 2012 for at arbejde med sprogforståelse, tilbyder en tredje vej: I sin bog The Singularity Is Nearer fra 2024 forudsiger han, at mennesker vil smelte sammen med AI frem for at blive erstattet af den (TechSpot).

Page har sagt lidt offentligt i årevis, men hans track record peger i én retning. På mødet i American Association for the Advancement of Science i 2007 argumenterede han for, at menneskets DNA, komprimeret, fylder omkring 600 megabyte, mindre end et moderne operativsystem, så hjernens underliggende program er sandsynligvis ikke så kompliceret, og at AI ville komme mest fra rå regnekraft og ikke lå så langt ude i fremtiden, som folk troede (OfficeChai). To årtier senere ligner det en af de bedste forudsigelser, nogen har lavet om AI.

Han bakkede den overbevisning op med penge og mennesker. Han ansatte personligt Kurzweil i 2012, lancerede Calico i 2013 for at studere aldring og de sygdomme, der følger med, og købte som Googles administrerende direktør DeepMind i 2014. Han trådte tilbage som administrerende direktør i Alphabet i december 2019, men sidder stadig i bestyrelsen og er en af de to kontrollerende aktionærer (Wikipedia: Larry Page). Og ifølge Suleyman går hans personlige plan for århundredets slutning ikke ud på at gå på pension, men på at rejse gennem galaksen som noget mere end menneske.

Samlet set er billedet konsekvent. Page ser ud til at tro, at intelligens mest er beregning, at beregning bliver ved med at blive billigere, og at et sind ikke er bundet til den krop, det begynder i. Hvis det er rigtigt, ville det at favorisere kød frem for silicium faktisk ligne en fordom for ham. Man behøver ikke at være enig i hans konklusion for at se, at præmissen, at sind kan køre på anden hardware, er præcis det, hjerneforskere nu tester. Vores guide til hvad Larry Page mener om AI og at leve evigt har hele optegnelsen.

Vi er på upload-siden. Hjernekortlægningen går frem i et tempo, ingen forudså for ti år siden, AI kan allerede lære, hvordan et bestemt menneske taler og tænker, og vi mener, at det er et spørgsmål om hvornår, ikke om, et menneskes sind kan kopieres. Vores guide til digital udødelighed og kapløbet om at uploade et sind gennemgår beviserne.

Vi er også på den menneskelige kontrols side, i en bestemt forstand. Det spørgsmål, vi går op i, er ikke, om digitale sind bør rangere over eller under mennesker i en kosmisk rangorden. Det er, hvem der kontrollerer den digitale version af et bestemt menneske. Vores svar er, at det gør personen selv, så længe vedkommende lever, og de mennesker, vedkommende vælger, efter døden. Et digitalt jeg, som andre kan redigere, gentræne eller lægge ord i munden på, er ikke en fortsættelse af et menneske. Det er en marionet.

Derfor byggede vi styringen først. En Persona er et AI-portræt af dig, bygget af dine egne minder og din egen klonede stemme, som din familie kan tale med og høre, efter at du er død. Executor Lock™, vores patentanmeldte teknologi, overdrager kontrollen over din Persona til den bobestyrer, du udpeger, og ingen tredjepart kan nogensinde redigere, gentræne eller efterligne din Persona. Idy® har 78 patenter under behandling, med international beskyttelse søgt under Patent Cooperation Treaty, som dækker samtykke, verificeret død, overdragelsen til en udpeget bobestyrer, det permanente hukommelsessnapshot bag Executor Lock™ og at holde en Persona til det samme menneske, når AI-modeller skifter.

Det er gratis at opbygge en Persona. Du får 25 minder til at opbygge din Persona, uden kort og uden tidsgrænse, og din gratis opbygning udløber aldrig. Du taler, svarer på spørgsmål og fortæller historier, med stemmen eller ved at skrive, og din Persona lærer af hver samtale. Du optager din stemme, så din Persona kan tale med den, udpeger op til fem Trusted Contacts gratis og opsætter Executor Lock™ uden beregning. Betalte abonnementer starter ved US$14,99 om måneden.

Uanset hvad fremtiden bringer for digitale sind, vil den blive bygget af optegnelser om rigtige mennesker. Den rigeste optegnelse om dig er den, du selv laver, med dine egne ord, mens du kan.

Denne side er en del af vores serie om menneskerne og videnskaben bag kapløbet om at overleve kroppen.

• Digital udødelighed: Larry Page og kapløbet om at uploade sind: historien, der startede det hele, og hvor tæt vi er på at kopiere et sind.

• Hvad er en Von Neumann-sonde? Larry Pages galakseplan: det selvkopierende rumfartøj i centrum af Pages plan.

• Hvad Larry Page tror på om AI og at leve evigt: hans track record, med hans egne ord og i andres beretninger.

• Upload af sindet (mind uploading) i 2026: Hvor tæt er vi på?: hvor tæt videnskaben er på at kopiere en menneskehjerne.

• Hvad er et konnektom (connectome)? Alle hjerner kortlagt indtil nu: hjernens ledningsdiagram og alle de hjerner, der er kortlagt hidtil.

• Milliardærerne, der vil leve evigt: hvem der bruger hvad på lang levetid og digital udødelighed.

• Sådan lever du evigt: Alle måder, folk forsøger på: alle tilgange, fra medicin til upload af sindet.

• Kryonik i 2026: Pris, sådan virker det, hvem har tilmeldt sig: hvad det koster, hvordan det virker, og hvem der har tilmeldt sig.

Musks beretning om speciesist-bemærkningen stammer fra hans vidneudsagn den 28. april 2026, som rapporteret af Reuters via BNN Bloomberg og Fortune, fra Walter Isaacsons biografi som rapporteret af Fortune og fra The New York Times som rapporteret af Yahoo News. Kendelsen stammer fra NPR, CNBC og Bloomberg. Musks udtalelser fra oktober 2026 stammer fra AI Weekly og X, og Suleymans historie fra The Builders.

Baggrunden stammer fra Wikipedia om speciesisme, OpenAI, SpaceX og Larry Page, Chronicle of Philanthropy om Page ved TED, Axios om humanistisk superintelligens, OfficeChai om Richard Sutton og om Pages foredrag i 2007 og TechSpot om Ray Kurzweil. Vi kontrollerede hver kilde den 30. oktober 2026.

Larry Page, Elon Musk, Mustafa Suleyman, Walter Isaacson, Richard Sutton og Ray Kurzweil har ingen forbindelse til Afterlife.ai™, og intet på denne side antyder, at nogen af dem bruger eller støtter vores tjeneste.